På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Lille fremgang i salg på nettet – flere skal i gang

Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser en fremgang på 1 pct. i virksomheders salg på nettet.

Nye tal fra Danmarks Statistik i dag viser, at 30 pct. af de danske virksomheder nu sælger via nettet og andre digitale kanaler. Det er en fremgang på 1 pct. point ift. seneste måling i 2016.

"Selv om fremgangen ikke er prangende, så er det positivt, at flere danske virksomheder ser muligheder i at sælge via digitale kanaler. Men langt flere virksomheder bør tage de digitale salgskanaler i brug allerede nu. Der går ikke længe førend det er et must, hvis man som virksomhed vil klare sig" siger Annette Falberg, branchedirektør i DI Handel.

Det er specielt virksomheder inden for handel og transport, herunder branchegruppen engroshandel, der er langt fremme med digitalt salg. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over it-anvendelse i virksomhederne.

DI Handel har sammen med Epinion spurgt indkøbere fra 1.000 danske virksomheder om deres indkøbsvaner, og den viser, at online køb vinder mere og mere frem. Undersøgelsen viser, at 49 pct. har planer om at foretage mere indkøb online.

"Analysen understreger, at e-handel er en yderst vigtig salgskanal, og vi arbejder derfor intenst på at klæde vores medlemmer på" fortsætter Annette Falberg.

E-salget udgør nu omkring 23 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. I 2016 var omsætningen fra e-salget på 22 pct.

"Fremgangen i e-salget er lavere end jeg forventede, men det er trods alt steget, hvilket er positivt. Det bliver spændende at se EU sammenligninger i slutningen af året, da Danmark har haltet lidt efter på omsætning genereret af e-salg" fortsætter Annette Falberg.

Pressekontakt
Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4851
Mobil: +45 2240 8803
E-mail: anwfdi.dk
Læs mere og download analysen
B2B e-handelsanalyse 2017
Viden om B2B e-handel har hidtil været begrænset. Derfor har DI Handel - i samarbejde med Epinion og med støtte fra HTS Fonden - spurgt 800 danske B2B-virksomhedsledere om deres erfaringer og forventninger til det digitale salg.
PUBLICERET: 08-09-2017 OPDATERET: 08-09-2017