På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Regeringen vil hjælpe SMV’er med e-handel og e-eksport

Regeringen foreslår i sin strategi for Danmarks digitale vækst at etablere et e-handelscenter, der skal hjælpe danske virksomheder med udvikling af e-handel og e-eksport. Hos DI Handel, som har testet ideen med 10 virksomheder, vækker regerings udspil begejstring.
Foto: Nils Rosenvold
Et e-handelscenter skal hjælpe virksomheder med e-handel og e-eksport, blandt andet igennem virksomhedsspecifik rådgivning og vejledning.

Branchedirektør i DI Handel, Annette Falberg hilser forslaget velkommen:

"Det er et meget vigtigt initiativ. Mange SMV’er har brug for vejledning, der er individuel og skræddersyet deres specifikke behov, hvis de f.eks. skal tage chancen på nye markeder. Men med målrettet sparring er det faktisk en overkommelig opgave for de fleste."

E-handelscenteret er en gennemtestet idé

DI Handel har for et halvt år siden testet ideen om et e-handelscenter med 10 virksomheder, der ville starte e-eksport til andre lande. Virksomhederne var igennem et komprimeret forløb, hvor de hver brugte mellem 5-10 timer på at modtage vejledning fra forskellige eksperter. Konkret bestod forløbet af et opstartsmøde, hvor deres individuelle spørgsmål blev afdækket og herefter blev de sat i forbindelse med e-eksperter inden for blandt andet betalinger, jura, markedskendskab mv. 

"Det, vi lærte, af pilotprojektet var, at der i virkeligheden skulle ret lidt vejledning til, når bare den var målrettet virksomhedens specifikke behov og spørgsmål. I stedet for at trække dem igennem lange oplæg med informationer om alle potentielle markeder, så kunne vi fokusere på lige præcis det marked, de havde i kikkerten – og på praktiske spørgsmål om distribution, betalingsmetoder eller reglerne i det pågældende land", siger Annette Falberg.

Status er, at 5 af virksomhederne er klar med deres e-eksportløsning og 5 er i gang med forberedelserne.

Danmark er nr. 26 i EU på e-eksport – og SMV’er har mindst

Det er med god grund, at regeringen har sat fokus på digital opgradering af danske virksomheder – ikke mindst når man ser på eksporten. Tal fra Eurostat viser, at mens Danmark ligger på en 4. plads i EU over, hvor stor en del af virksomhederne, der har e-handel, så falder Danmark til en 26. plads, når det kommer til, hvor stor en del af virksomheder med e-handel, der har eksport til andre lande via den kanal. Samtidig er der en klar tendens til, at store virksomheder har bedre fat i eksport via digitale kanaler. Mens 6 pct. af virksomheder mellem 10-49 ansatte har e-eksport, er det 18 pct. af virksomheder med mere end 250 ansatte, der har e-eksport (Danmarks Statistik).

"Der er et stort potentiale for at få flere virksomheder i gang med e-eksport og vi har analyser, der viser, at det er en god forretning for virksomhederne. Virksomheder med e-handel og e-eksport har en indtjening pr. medarbejder, der er 3,5 gang højere end virksomheder uden. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe regeringen med at indfri deres ambitioner", slutter Annette Falberg.

Læs DI Handels analyse om e-handel og e-eksport på følgende link:

Har du spørgsmål?
Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4851
Mobil: +45 2240 8803
E-mail: anwfdi.dk
Læs mere om e-handelsuddannelsen
KURSUS I E-HANDEL
DI Handel og Copenhagen Business School Executive (CBS Executive) lancerer en ny intensiv uddannelse i e-handel for danske B2B virksomheder.

Kom igang med e-handel eller løft jeres e-handelsløsning til nye højde.

DI Handel giver 7.000 kr. i tilskud for hvert medlem.

PUBLICERET: 30-01-2018 OPDATERET: 30-01-2018